Fremstillingen af polyferrisulfat (PFS) involverer hovedsageligt to metoder: direkte oxidation og katalytisk oxidation. De fleste PFS er fremstillet ved hjælp af den direkte oxidationsmetode, som har en enklere procesrute og kan reducere udstyrsinvestering og produktionstrin og dermed sænke udstyrsomkostningerne til industriel produktion. Denne proces er imidlertid afhængig af en oxidant, såsom uorganiske oxidanter som H2O2, KClO3 eller HNO3. Den katalytiske oxidationsmetode bruger generelt en katalysator til at oxidere PFS ved hjælp af oxygen eller luft.
Denne metode til fremstilling af PFS har fordele såsom simpelt udstyr, kort produktionscyklus, ingen katalysator nødvendig, -frit produkt og høj stabilitet. Men under reaktionen nedbrydes H2O2 til dannelse af O2-gas, som frigives og ikke spiller en oxiderende rolle i fravær af en katalysator. For at reducere O₂-produktionen skal H₂O₂-tilsætningshastigheden kontrolleres, og fremstillingsprocessen skal være intermitterende, hvilket påvirker produktionseffektiviteten. De relativt høje omkostninger ved H₂O₂ øger produktionsomkostningerne for PFS, hvilket er skadeligt for industriel produktion.
